Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det er ikke kun i Danmark, at restauranter som Noma og Geranium har bidraget til at udvikle gastroturismen. På Færøerne finder man restaurant Koks, der i 2015 og 2018 blev kåret som Norden bedste restaurant ved tildelingen af “The Nordic Prize”, skriver Standby.dk.
Restauranten, der drives af Johannes Jensen og har Poul Andrias Ziska som køkkenchef, var oprindeligt placeret på Hotel Føroyar i Torshavn. I dag ligger den i Frammi við Gjónna på øen Streymoy, men i sommeren 2022 flytter menuerne fra Koks ind i Restaurant Egede, der ligger i Ilimanaq Lodge i Ilimanaq. Det er en grønlandsk bygd med det danske navn Claushavn omkring 15 kilometer syd for Ilulissat i den østlige del af Diskobugten.
Ilimanaq Lodge har siden åbningen i 2017 serveret mad af grønlandske råvarer med et “ny-nordisk twist”, men det vil blive taget til nye højder, når de færøske madkunstnere midlertidigt vil indtage restauranten, der betjener hytterne ved Ilimanaq Lodge.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Arp-Hansen sætter rekord i stærkt hotelmarked
27-03-2026
-
Mikkeller vender tab til rekordoverskud
27-03-2026
-
Danske restauranter vinder internationale priser
27-03-2026
-
Ny folketingspolitiker vil styrke turismen
27-03-2026
-
Turisters klimaaftryk falder trods stigende turisme
27-03-2026
-
Danhostel optager første hostel i Grønland
27-03-2026
-
HORESTA fastholder krav om tilladelse til autocampere
27-03-2026
-
Internationalt: Berlin får Europas største hostel med 2.500 senge
27-03-2026