Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske restauranter opnåede flere topplaceringer ved Falstaff Nordics Restaurant Awards 2026 i Malmö.

Alchemist blev for andet år i træk kåret som Restaurant of the Year, mens køkkenchef Rasmus Munk modtog prisen som Chef of the Year. Samtidig opnåede Alchemist for tredje år i træk maksimumscore på 100 point og placerede sig øverst blandt danske restauranter i Falstaffs guide.

Også Falsled Kro blev hædret, da konditorchef Elisabeth Madsen modtog prisen som Rising Star of the Year. Elisabeth Madsen har tidligere været commis på det danske Bocuse d’Or hold, der vandt VM guld i 2023, og har erfaring fra blandt andet Svinkløv Badehotel, HimmerLand og Ti Trin Ned.

Falstaff Restaurant & Bistro Guide Nordics omfatter 1.900 restauranter i Skandinavien og Baltikum, hvor Danmark med 560 restauranter er det land med flest repræsentanter. Ud over Alchemist placerede blandt andre Geranium, Jordnær og Kadeau sig i toppen af den danske top 10.

Læs hele historien på Turisme.nu

Alchemist møder EU-barrierer for nye fødevarer

Innovationscenteret Spora udvikler nye ingredienser med udgangspunkt i blandt andet restprodukter fra fødevareproduktion. Ifølge Alchemist ejer Rasmus Munk gør EU's regler det vanskeligt og omkostningstungt at få nye fødevarer godkendt og skaleret.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Log ind