Hotel- og Restaurantskolen har ansat Søren Kristensen som ny direktør. Han kommer fra en stilling som adm. direktør i FC Nordsjælland, hvor han også var ansvarlig for hotel- og konferencefaciliteter samt fodboldakademier under Right To Dream-programmet. I FC Nordsjælland stod Søren Kristensen desuden i spidsen for flere store anlægsprojekter, herunder et nyt stadion, campus og træningscenter i Favrholm ved Hillerød.
Søren Kristensen selv ser frem til at påbegynde arbejdet og understreger vigtigheden af at skabe en skole, hvor uddannelse, dannelse og værdier er i fokus for at forme fremtidens stjerner inden for gastronomi, hospitality og værtskab.
HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss, glæder sig over, at det er lykkedes at finde en stærk profil til at videreudvikle Hotel- og Restaurantskolen.
”Søren Kristensen har en spændende baggrund, der i høj grad kvalificerer ham til den opgave, han står overfor. Vi glæder os meget til samarbejdet og ser frem til at bidrage til skolens fortsatte fornyelse og udvikling”, siger Pia E. Voss.
Søren Kristensen er 53 år, uddannet revisor og cand.merc. aud. fra Copenhagen Business School. Han har tidligere arbejdet som revisor i KPMG, finans- og landechef i Coca Cola Danmark og adm. direktør i Nespressos danske afdeling.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tre danske byer blandt verdens mest bæredygtige destinationer
25-09-2025
-
Miljøministers affaldsløsning møder massiv kritik
25-09-2025
-
Ny planlov skal gøre det nemmere at bygge nyt i det åbne land
25-09-2025
-
Folkemødet skaber op mod 230 mio. kr. i turismeforbrug
25-09-2025
-
HORESTA: Flere hoteller forventer lavere omsætning end normalt dette efterår
25-09-2025
-
Fårup Sommerland satser på helhedsoplevelser med overnatning
25-09-2025
-
Staten øger millionstøtte til dansk gastronomi
25-09-2025
-
Ny skatteminister vil se på lavere moms på frugt og grønt
25-09-2025
-
Årøsund Badehotel bliver en del af Small Danish Hotels
25-09-2025
-
Klimamærke får millionstøtte – men usikkerhed om lancering består
25-09-2025