Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den norske hotelkoncern Strawberry vil øge sin danske portefølje fra de nuværende otte hoteller til 18 frem mod 2035.

Ifølge Petter Stordalen skal væksten både ske i København og i andre større danske byer, og koncernen vil investere 2 til 3 mia. kr. for at nå målet. Strawberry vil både eje og forpagte hoteller afhængigt af de muligheder, der opstår.

Allerede i 2027 åbner Strawberry sit niende danske hotel, når landets første Hobo hotel åbner på Vesterbro i København. I dag omfatter porteføljen blandt andet Admiral Hotel, Villa Copenhagen, Hotel Odeon og to hoteller ved Københavns Lufthavn.

Villa Copenhagen blev købt for 1,4 mia. kr. i 2020 og åbnede kort før coronakrisen ramte hotelmarkedet. Ifølge Petter Stordalen har hotellet i dag en markedsværdi på 2,5 mia. kr. og er Strawberrys tredjestørste ejendom målt på ejendomsværdi.

Læs hele historien på Børsen

Læs også mere hos Turistmonitor

Læs også mere hos Standby.dk

Hoteldirektører i fælles opråb mod ny turistskat

Regeringens plan om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus møder kritik fra flere direktører i turismeerhvervet. Kritikken handler både om branchens konkurrenceevne og om, hvordan indtægterne fra en eventuel skat skal anvendes.

Hilton henter ny direktør til nordisk vækst

Hilton ser muligheder for at udvide sin tilstedeværelse i Norden og ansætter Andreas Gottlieb som direktør for udviklingen i regionen. Andreas Gottlieb får til opgave at øge koncernens hotelportefølje på tværs af de nordiske markeder.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

Log ind