Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmark havde godt 5,9 mio. officielle overnatninger i september, hvilket er et fald på 3 pct. i forhold til året før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. Hotellerne skilte sig ud med en vækst på 4 pct., mens de øvrige overnatningsformer oplevede tilbagegang.

Fra januar til september er antallet af overnatninger steget med godt en halv million, svarende til omkring 1 pct. Hotellerne har bidraget med over 800.000 ekstra overnatninger og står nu for 31 pct. af alle overnatninger mod 29 pct. sidste år.

Feriecentre og campingpladser har også haft fremgang med henholdsvis 120.000 og 75.000 overnatninger. Omvendt har feriehuse mistet 325.000 overnatninger, mens vandrehjem og lystbådehavne er gået tilbage med henholdsvis 85.000 og 70.000.

Læs hele historien på Turistmonitor

Læs mere hos Standby.dk

Arp-Hansen investerer 140 mio. kr. i The Square

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Hotellet har fået 16 nye værelser, opgraderede fællesområder og nyt interiør med fokus på dansk design.

København blandt Europas billigere hotelbyer i lavsæsonen

Et nyt prisindeks placerer København i den billigere halvdel af 16 europæiske storbyer, når det gælder hotelovernatninger i januar og marts. Hovedstaden er billigere end blandt andet London, Amsterdam og Paris, mens Berlin og Prag har lavere priser.

18.000 hoteller lægger sag an mod Booking.com

Flere end 18.000 europæiske hoteller har lagt sag an mod Booking.com for at have begrænset deres mulighed for at tilbyde lavere værelsespriser gennem andre salgskanaler. Søgsmålet følger en EU-dom fra 2024, der fastslog, at portalens prisklausuler var i strid med konkurrencereglerne.

Log ind