Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turister stod i 2025 for omkring 900 millioner kroner af detailomsætningen på Bornholm, svarende til 37 procent af den samlede omsætning. Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af Bornholms Regionskommune og Sweco. Samtidig viser analysen, at antallet af butikker på Bornholm er steget med 20 procent siden 2013, mens udviklingen mange andre steder i landet går den modsatte vej.

Ifølge analysen skyldes væksten i høj grad turismen, som skaber grundlag for flere specialbutikker, kunsthåndværkere og lokale producenter. Destination Bornholm peger samtidig på, at gæsterne i stigende grad efterspørger autentiske butikker, lokale produkter og unikke handelsoplevelser frem for traditionelle kædebutikker.

Analysen vurderer desuden, at turismen understøtter omkring 300 årsværk i detailhandlen og dermed bidrager væsentligt til øens samlede erhvervsudvikling.

Læs hele artiklen på Turistmonitor

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind