Overenskomsten sætter rammerne for hverdagen på mange hoteller og restauranter. Men hvad betyder reglerne konkret for dig, der har ansvar for medarbejdere eller løn?

På HORESTAs OK-kurser den 1. og 2. december kan I få en praktisk gennemgang af hovedoverenskomsten med 3F. Vi stiller skarpt på ændringerne fra 2025 og tager fat i de spørgsmål, du og de øvrige deltagere møder i det daglige arbejde.

”Overenskomsten er utrolig vigtig for hverdagen for mange i branchen, men den kan være kompleks at forstå. På kurset går vi tæt på de situationer, hvor man som leder eller lønansvarlig har brug for at vide, hvad reglerne betyder, og hvordan I bruger dem,” siger Vivi Nedergaard Lambert, advokat og arbejdsmiljøchef i HORESTA.

Medbring spørgsmål fra hverdagen
På kurset kommer vi bl.a. omkring faggrupper, vagtplanlægning, aflønning, sygdom og barsel, lokalaftaler og fratrædelse. Undervisningen tager også udgangspunkt i de problemstillinger, I som deltagere oplever i jeres hverdag.

Kurserne er især relevante for jer, der har personaleansvar eller arbejder med løn og personaleadministration for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten. I kan også deltage, hvis I allerede kender reglerne, men har brug for at få dem genopfrisket.

”Vi tager afsæt i deltagernes hverdag, så reglerne bliver konkrete. Derfor er det en god idé at tage dine spørgsmål med, hvad enten de handler om vagtplanen, sygdom, fratrædelse eller noget helt fjerde,” siger Vivi Nedergaard Lambert.

Vælg mellem København eller Jylland

Den 1. december i København underviser arbejdsmiljøchef Vivi Nedergaard Lambert.

Den 2. december i Jylland er underviseren juridisk chef Karina Lafrenz.

Begge kurser er heldagskurser fra kl. 9.00 til 16.00.

Læs mere og tilmeld dig kurset i København

Læs mere og tilmeld dig kurset i Jylland

Vivi
Advokat og arbejdsmiljøchef
Vivi Nedergaard Lambert

Karina Lafrenz
Juridisk chef
Karina Lafrenz

HORESTA integreres i Dansk Erhverv

HORESTAs repræsentantskab har onsdag stemt for en integration med Dansk Erhverv, der skal give hotel-, restaurant- og turismeerhvervet større politisk indflydelse. Medlemmerne vil fortsat få branchespecialiseret rådgivning og samtidig få adgang til flere ressourcer og kompetencer.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind