Til maj er det fem år siden, at den såkaldte persondataforordning trådte i kraft. Det medførte, at vi skulle til at forholde os til GDPR-reglerne, som er kendetegnet ved at være komplekse, omkostningstunge at overholde og ekstremt dyre at overtræde.

Hvis du stadigvæk er på usikker grund, når det gælder persondata, så får du her en god anledning til at få sikkert fodfæste.

HORESTA holder to grundkurser om persondatareglerne i slutningen af maj. Her giver vores erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen, en introduktion, og han gennemgår den udvikling, der har været over de fem år, hvor reglerne har været gældende.

Kurserne er gratis for medlemmer af HORESTA og koster kr. 999,00 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer.

Vi holder både et kursus øst for Storebælt og et vest for.

Du kan læse mere og tilmelde dig herunder:

Den 24. maj i København

Den 30. maj i Silkeborg

Kaare
Erhvervsjuridisk chef
Kaare Friis Petersen

HORESTA integreres i Dansk Erhverv

HORESTAs repræsentantskab har onsdag stemt for en integration med Dansk Erhverv, der skal give hotel-, restaurant- og turismeerhvervet større politisk indflydelse. Medlemmerne vil fortsat få branchespecialiseret rådgivning og samtidig få adgang til flere ressourcer og kompetencer.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind