Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Supermarkedskæden Alma har fået et nyt medlem i bestyrelsen. Den 1. maj indtrådte Rasmus Munk, der står bag Alchemist i København, i ledelsen af den kæde, som Alfred Josefsen etablerede efter Irmas lukning.

Alfred Josefsen siger til Finans, at Rasmus Munk skal bidrage med perspektiver på fremtidens fødevarer og være med til at udvikle Alma som mere end et traditionelt supermarked.

Rasmus Munk fremhæver selv, at der er behov for kvalitetsbutikker, hvor kunderne kan føle sig trygge ved valg om økologi, klima og smag. Alma har tidligere mødt kritik for høje priser og et eksklusivt udvalg, men Alfred Josefsen håber, at Rasmus Munks erfaringer kan bidrage til et mere tilgængeligt sortiment.

Alma åbnede sin første butik i marts 2025 og driver i dag butikker på Frederiksberg og i Store Kongensgade. Senere i år åbner kæden også i Carlsberg Byen og Rungsted. I 2024 havde virksomheden et underskud på lidt over 2 mio. kr.

Læs hele historien på Finans

Læs også mere på FødevareWatch

Michelin-kok indstiller karrieren

Efter flere år på Henne Kirkeby Kro har kokken Paul Cunningham besluttet at stoppe. Beslutningen kommer efter en benamputation i 2025.

Jensens Bøfhus lukkede med nyt milliontab

Restaurantkæden Jensens Bøfhus afsluttede 2025 med endnu et stort underskud i forbindelse med salget til Bone’s. Flere restauranter blev lukket, mens andre skal omdannes.

Ny app kan ændre alderskontrol og ID-tjek i branchen

Fra 3. juni kan gæster dokumentere alder og identitet direkte fra mobilen med den nye app AltID. Det kan få betydning for restauranter, barer, natklubber og hoteller, som fremover vil møde digitale aldersbeviser og ID-løsninger i hverdagen.

Log ind