Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Niels Fennet har i løbet af sit arbejdsliv bygget hotelkæden Cabinn op til en landsdækkende forretning med 11 hoteller, og formuen har gjort ham til milliardær. Men selvom interessen for at købe kæden er massiv, ønsker han ikke at sælge.

Det fastslår han i et interview med Ekstra Bladet, hvor han fortæller, at glæden ved at drive forretningen og samarbejde med de ansatte vægter højere end et økonomisk afkast.

Hverken hans tre døtre eller en ekstern køber står til at overtage, og han planlægger at forblive aktiv frem til sin 85-års fødselsdag. I stedet er hans blik rettet mod, hvordan hans formue kan skabe værdi uden for erhvervslivet.

Et konkret fokusområde er støtte til psykisk syge og deres pårørende, som han mener er en overset gruppe i samfundet.

Han overvejer at etablere rådgivningstilbud og initiativer på området, inspireret af personlige erfaringer fra familien. Trods sin høje alder fastholder Niels Fennet sit engagement i hotelbranchen – og i menneskerne bag den.

Læs hele historien på Turistmonitor

Ny direktør på Dragsholm Slot

Christina Wejlemann er udnævnt til hoteldirektør efter kun fire måneder som hotelchef. Hun kommer fra en direktørstilling på Bautahøj Kursus og Konferencehotel.

Log ind