Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Arena Næstved bliver beskyldt for unfair konkurrence, efter at de har vundet en SKI-aftale om at afholde konferencer for statslige og kommunale aktører.

Kritikken kommer blandt andet fra De Konservative, Venstre og flere andre byrådspolitikere i Næstved, der mener, at arenaen får en urimelig fordel gennem kommunal støtte på 8,7 mio. kr. årligt.

Erhvervsjuridisk chef i HORESTA, Kaare Friis Petersen, kalder også situationen stærkt betænkelig, da Arena Næstved modtager offentlige midler og samtidig agerer på det kommercielle marked.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) afviser kritikken og fremhæver, at flere andre arenaer har tilsvarende aftaler, samt at lokale virksomheder stadig modtager ordrer fra kommunen.

Arena Næstveds direktør Jacob Brixvold understreger, at aftalen er indgået efter gældende regler i et EU-udbud. Kommunens svar til Ankestyrelsen skal behandles på næste byrådsmøde 29. april.

Læs hele historien på Sjællandske Nyheder

Log ind