Programmet for HORESTA Årsdag 2025 er spækket med faglig inspiration, netværk og stærke oplægsholdere, men dagen byder også på musikalske oplevelser ud over det sædvanlige.
Til HORESTA After Hours bliver den musikalske oplevelse leveret af ingen ringere end Saint Clara – én af Danmarks store popstjerner og tidligere vinder af "Årets Nye Danske Navn" ved Danish Music Awards.
Storladne ballader og intime øjeblikke
Saint Clara er kendt for sit popunivers med både storladne ballader og mere intime numre, hvor hun kombinerer fængende melodier med sårbare tekster. Med sin blanding af ærlighed, energi og popstjerneformat har hun cementeret sig som en af landets mest markante unge artister i nyere tid.
Saint Clara – født Clara Toft Simonsen – debuterede som bare 17-årig med singlen "What They Say" og har siden markeret sig med radio- og streaminghits som "Crazy", "Oh My God", "Girl Like You" og "Nobody’s Lover" (feat. Lord Siva). Hun har i alt udgivet tre album.
Du kan lytte til et udvalg af hendes numre her.
Til HORESTA Årsdag 2025 sørger Saint Clara for at skyde aftenfesten godt i gang. Det sker med en stærk musikalt intimkoncert, når branchen mødes til HORESTA After Hours med en god middag, musik og rig mulighed for at netværke.
HORESTA Årsdag 2025 byder om dagen på et program med spændende og inspirerende oplæg fra profiler som Rufus Gifford, USAs tidligere ambassadør i Danmark, fremtidsforsker Dasha Krivonos og forfatter og coach Rasmus Ankersen.
Tv-vært og hotelejer, Lene Beier, er årets moderator, og turismeminister Morten Dahlin (V) gæster også årsdagen, hvor han vil sætte ord på regeringens arbejde for dansk turisme. Husk at dagsprogrammet er gratis for medlemmer.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tre danske byer blandt verdens mest bæredygtige destinationer
25-09-2025
-
Miljøministers affaldsløsning møder massiv kritik
25-09-2025
-
Ny planlov skal gøre det nemmere at bygge nyt i det åbne land
25-09-2025
-
Folkemødet skaber op mod 230 mio. kr. i turismeforbrug
25-09-2025
-
HORESTA: Flere hoteller forventer lavere omsætning end normalt dette efterår
25-09-2025
-
Fårup Sommerland satser på helhedsoplevelser med overnatning
25-09-2025
-
Staten øger millionstøtte til dansk gastronomi
25-09-2025
-
Ny skatteminister vil se på lavere moms på frugt og grønt
25-09-2025
-
Årøsund Badehotel bliver en del af Small Danish Hotels
25-09-2025
-
Klimamærke får millionstøtte – men usikkerhed om lancering består
25-09-2025