I det nordlige hjørne af Als – med direkte udsigt til vandet – ligger Dyvig Badehotel. Et sted, hvor arkitektur, atmosfære og service i særklasse mødes i en samlet oplevelse.

Og i sommeren 2025 blev netop denne oplevelse belønnet: Badehotellet blev opklassificeret til fem stjerner og indtræder nu i den eksklusive klub af kun syv hoteller i Danmark med denne status.

I det seneste afsnit af HORESTA Play går vi tæt på forvandlingen og det arbejde, der har ligget bag. I indslaget møder vi restaurantchef Morten Johansen, som fortæller om rejsen mod den femte stjerne – og hvad det kræver at løfte både ambitioner og gæsteoplevelse til et nyt niveau.

Dyvig Badehotel har i flere år arbejdet målrettet med at optimere på alle parametre – fra service og komfort til detaljer og faciliteter – og ikke mindst gastronomien.

Med den femte stjerne i ryggen forventer Dyvig Badehotel at tiltrække endnu flere gæster i fremtiden.

Se hele indslaget fra Dyvig Badehotel på HORESTA Play.

 

Se flere HORESTA Play-indslag her

Log ind