Dansk vin og  -produktion                   

Interessen for bæredygtig, dansk vin er stigende, og vinkortet er ofte gæsternes første og mest intuitive pejlemærke for, om et spisested imødekommer deres forventninger på dette område. Klimaforandringerne har i de senere år påvirket mange af verdens store vinregioner. Samtidig har stigende temperaturer i Europa gjort det lettere at dyrke druer i Nordeuropa, hvor nye og mere robuste sorter nu vinder frem.

Dansk vin er i markant fremgang. Men kan den konkurrere med de udenlandske vine? Det giver vinproducent og ekspert Torben Toldam-Andersen sit bud på.

Torben er ikke bare lektor og Ph.d. i frugtvidenskab og plantefysiologi – men også en passioneret ekspert i ”cool climate”-vinproduktion og ønologi (læren om vin og vinfremstilling). På denne inspirerende Masterclass får du hans ekspertise helt tæt på og indblik i produktionen af dansk vin med særligt fokus på druevin. Derudover introduceres du til de vigtigste tendenser inden for mere miljøvenlig vinproduktion.

Masterclassen afsluttes med en Foodwalk i festivalområdet Danske Dråber.

Søndag den 7. september afholdes også konkurrencen Hotdog DM på Food Festivalen, hvor restauranter dyster om titlen som Danmarks mest smagfulde hotdog.

HVOR:
Food Festival – Tangkrogen, Aarhus C.

HVORNÅR:
Søndag den 7. september 2025 kl. 10.00 – 12.00

HVOR MEGET: 
Gratis for HORESTA-medlemmer – inkl. entré til festivalen. Du kan tilmelde flere kolleger.
Ved udeblivelse (no-show) opkræves 250 kr.

Masterclass for kokke og tjenere: Dyk ned i dansk vin og produktion på Food Festival

HVOR

Food Festival –på Tangkrogen, Aarhus C.

HVORNÅR

Den 7. september 2025


Efteruddannelse for hoteller og restauranter

Se oversigten over kurser og datoer i materialet herunder